
Udnyt loftshøjden / Reolerne kan bygges i alle højder, dybder og bredder. Denne 4 meter høje reol er indbygget fra gulv til loft og har en radiatorskjuler integreret nederst, hvilket skaber smukke, rene linjer i stuen.
Vi har lang erfaring med at fremstille holdbare væg til væg reoler efter særlige mål. Vi måler op og snedkererer din reol, så den passer til rummet og udnytter pladsen bedst muligt. Derefter kommer vores egne snedkere hjem til dig og monterer reolen med omhu.
Vi fremstiller væg til væg reoler i alle dybder, højder og bredder, og vi sørger derfor for, at din reol er skræddersyet til dit hjem og udnytter pladsen bedst muligt. Møbeldesigner og snedker Jesper Holm har en lang specialisering i at designe og fremstille møbler af træ, som er skabt til at holde i mange år grundet den høje kvalitet, og han går til opgaven med stor omtanke for reolernes æstetiske udtryk i rummet.
Vi har sparet mellemled væk, og du får derfor en fordelagtig pris på din reol sammenlignet med andre speciallavede snedkerreoler på markedet, idet du køber direkte fra snedkeriet. Prisen på hver reol varierer, fordi den afhænger af dine individuelle valg af materialer, indretning og montering i dit hjem.
Bestil et indretningsbesøg direkte i Jesper Holms kalender via knappen nedenfor eller kontakt Jesper Holm for en uforpligtende snak om dit reolprojekt.
Plads til alle dine ejendele / Vi tilpasser din reol til dét, du vil opbevare i reolen, om end det er bøger, vinylplader, keramik eller noget helt fjerde, så finder vi en løsning tilpasset til dine behov, som både er funktionel og æstetisk.
Alle vores møbler overfladebehandles efter gamle, traditionelle metoder. Der bruges primært linolie og sæbe, som får træet til at ældes smukt og naturligt. Denne kombination af effektiv moderne produktion og det bedste fra gamle dage giver smukke møbler med høj holdbarhed til konkurrencedygtige priser.
Vi anvender kun de bedste materialer og beslag / Væg til væg reolerne bygges af 22 mm HDF-plader, hvilket er de bedste plader, som findes på markedet.
Vælg en helt personlig farve / Vi kan blande og sprøjtemale alle farver, så du kan sætte dit helt eget præg på reolen. Jesper Holm står klar til at hjælpe dig med det helt rette valg af farve til din reol. Her ses farven hvid RAL9010.