
Skjulte ophæng / Boox reolerne har ingen bagbeklædning og fremstilles med ophæng, som skjules i de 28 mm kraftige sider. På denne måde får reolerne et minimalistisk udtryk med rene linjer, hvor de kraftige sider fungerer som en indramning af de ting, du vælger at udstille i reolen.

Træet skæres nøje ud / Lågernes mønster skabes ved at skære træstrykkerne ud i trekanter, som derefter limes sammen for at danne en kvadrat.

Speciallavede greb / Grebene er designet til reolerne og taler sammen med de skrå kanter, hvor skuffegrebet er det feminine modstykke til lågegrebet.

Grebsløse låger / Reolerne kan også fremstilles med grebsløse låger, som springer op, når man trykker på lågen. Disse reoler er af lyst asketræ.

Vælg mellem 50 træsorter / Vi har mange specielle træsorter på lager, og du er velkommen til at komme forbi snedkeriet og udvælge det rette træstykke til din reol. Her ses træsorten Tineo fra Peru, som giver tydelige striber på lågernes fronter.

Holdbarhed / Reolerne er skabt til at kunne holde i årevis, og dette er også tilfældet hos vores kunder. Dette ved vi, fordi de ind imellem får lavet en skade på deres reoler, som de kommer og får repareret på snedkeriet. Vi oplever også, at gamle vender tilbage for at købe flere.

Hver låge er unik / Selvom to låger er fremstillet på samme måde af samme træsort, vil der altid være en lille variation fra naturens side. Dette gør, at alle vores låger har deres eget organiske og unikke udtryk.

Organiske striber / Zebrano træ er den mest stribede træsort, der findes. Træsorten gror i udkanten af Sahara, og når det regner, vokser træet hurtigt og danner en lys årring. Når der er tørke, går væksten derimod i stå, og træet danner en mørk ring. Hvis træet skæres rigtigt, kommer striberne frem og danner mønsteret.

Sæt dit eget præg på reolens æstetiske udtryk / Har du en specifik idé til, hvordan din Boox reol skal se ud, eller har du brug for designerens øje på dit reoldesign? Jesper Holm står klar til at tegne og fremstille reolerne i alle træsorter og designs. Denne kunde har valgt at kombinere fire kuber i asketræ med sorte greb.

Snedkerskuffer / Reolernes indretning designes efter dine ønsker og behov, og alt fremstilles på snedkeriet af de bedste materialer.

Entré reol / Hæng Boox reolerne i entréen og få god opbevaringsplads til nøgler, huer, vanter og alt, hvad du har brug for i entréen.

Skab en lang række reoler langs væggen / Har du en lang væg, er det oplagt at hænge mange Boox reoler på en række med en lille afstand mellem hver reol. Dette understreger væggens længde og giver smukke, rene linjer i rummet.

Mange forskellige overfladebehandlinger / Alle vores møbler overfladebehandles efter gamle, traditionelle metoder. Her ses Jesper Holms private reoler, som er fremstillet af børstet eg og overfladebehandlet med sort olie.

Reolerne harmonerer med mange typer møbler / Boox reolerne kan have mange forskellige udtryk, og derfor kan de nemt kombineres med dine øvrige møbler - hvad end du har klassiske designmøbler eller antikviteter

Kuber uden låger / Vi kan lave reolerne i alle størrelser med eller uden låger. Alle kuberne har skrå forkanter, som er skåret 45 grader.

Indvendige skuffer / Reolerne kan fremstilles med indvendige skuffer bag lågerne. Her ses en version med hvide skuffer og låger i valnød.

Afstand mellem reolerne / Skab et luftigt og let udseende ved at hænge Boox reolerne med 10 cm afstand, hvilket er den originale idé, som Jesper Holm tegnede i 1996, da reolerne blev designet.