Biotop sofa og lænestol

Biotop er designet til den æstetiske bruger, der ønsker et siddemøbel og ikke en seng i stuen.

Krummer, nullermænd og mider hober sig ikke op i "folderne" som i konventionelle sofaer, men falder ned på gulvet. I biotop sidder du ikke på gamle krummer og nus, den holder sig selv ren. Konstruktionen med mellemrum mellem hynderne gør sofaen let og luftigt at se på og giver luft til kroppen.

Din design sofa kan senere laves om til lænestole og omvendt. Ryghynderne kan byttes med sædehynderne, når de er blevet trætte i brug. Bliver noget ødelagt, kan du købe reservedele og behøver ikke at smide hele sofaen ud. Den kan i øvrigt udbygges til et uendeligt antal personer.

Under læderet er der skumgummi i forskellige hårdheder i tre lag: et lag vat og et lag stof - alt af bedste kvalitet for at give det helt rigtige grif og lang holdbarhed. Bundpladen i hynderne er x-finer - det samme materiale, skateboards er lavet af. Armlænet har et skelet af massivt birketræ og krydsfiner, det er limet og skruet sammen.

Benene er af 10 kg massivt rustfrit stål, der er håndslebet og poleret.

Biotop er designet til den æstetiske bruger, der ønsker et siddemøbel og ikke en seng
i stuen.

Leveringstid: 8-10 uger