/

Garderobeskabe, snedkerkøkkener, borde og reoler laves på mål

Hos Jesper Holm Design og Møbelsnedkeri arbejder vi ud fra en holdning om, at godt håndværk og tidløse møbeldesigns kan skabe livslang glæde. Siden 1992 har virksomhedens fokus været på at skabe holdbare møbler af høj kvalitet, som tilpasses til de hjem, de skal stå i. Vi har mange års specialisering i traditionelt finérarbejde, hvor træets naturlige åretegninger fremhæves i møblerne og anvendes til at skabe unikke, organiske mønstre.

Jesper Holm finder inspiration i gamle møbeldesigns og forenkler samt fortolker videre på disse designs. Inspirationen findes i alt fra naturens konstruktioner og fortidens møbeldesigns til vores forfædres og naturfolks simple redskaber og konstruktionen af vikingeskibe. Med sin lange erfaring som både designer og møbelsnedker, kan Jesper Holm udtænke løsninger med høj funktionalitet og med stort fokus på det færdige produkts æstetiske udtryk i rummet.

Hos os er der ingen standardløsninger, fordi hvert møbel designes og fremstilles individuelt til hver kunde. Vi kan levere snedkermøbler af høj kvalitet til fair priser, idet forhandlerledet er sparet væk, og du derfor handler direkte med snedkeriet syd for København.

Håndlavet garderobeskab med tydeligt organisk mønster af træets åretegninger på skabets låger. Fremstillet af høj kvalitet efter mål hos Jesper Holm Design i København.

Garderobeskabe på mål / Vi designer og fremstiller garderobeskabe på mål i alle dybder, højder og bredder, og de monteres af vores egne snedkere.

Snedkerkøkkener / Få et snedkerkøkken skræddersyet til dine præferencer og til rummets arkitektur.

Garderobeskabe til skråvægge / Udnyt pladsen under skråvæggen optimalt med indbyggede garderobeskabe.

Boox reoler / Der kan fremstilles mange versioner af vores Boox modulreol designet i 1996, hvor orden og enkelthed er tæt forbundet.

Væg til væg reoler / Der kan skabes et væg til væg reoldesign, som komplimenterer rummet, uanset væggens størrelse og eventuelle skævheder.

Spiseborde på mål / Få specialfremstillet et helt personligt spisebord på mål, hvor alle detaljerne vælges af dig.

Hæve-sænke-borde på mål / Skab en ryddelig og behagelig æstetik på kontoret med et hæve-sænke-bord, hvor ledninger og andet udstyr gemmes bag bordets gavle.

Badeværelsesmøbler på mål / Der kan skabes et møbel til dit badeværelse, som udnytter pladsen optimalt uanset rummets størrelse og indretning.

Konferenceborde på mål / Få et konferencebord skræddersyet til dine behov, som holder livslangt og er praktisk designet med indbyggede løsninger til kabler og andet udstyr.

Sofaborde på mål / Få det helt rette sofabord designet efter mål, hvor alle detaljerne vælges af dig og passer til alle dine præferencer og behov.

”Designs skal opfylde dagligdagens behov. Hensigten er ikke at opfinde den dybe tallerken, men at forenkle og viderefortolke klassiske møbeldesigns, fordi et gennemtænkt design er fundamentet for et godt slutprodukt. Jeg arbejder nøgternt med design og håndværk, og mit mål er at sælge godt og holdbart design af høj kvalitet, som kan skabe glæde hos ejeren i mange år. Når der skabes gode og holdbare produkter, anvendes naturens ressourcer på en respektfuld måde, og der bidrages til mindskning af overforbruget.”
Jesper Holm

Se video om processen når du bestiller et garderobeskab. / Ca. 2 min.

Se video om processen når du bestiller et snedkerkøkken. / Ca. 3 min.

En livslang passion for håndværk og design

” Virksomheden grundlagde jeg i 1992, men jeg har lavet møbler, siden jeg var helt ung teenager. Da jeg var 15 år, lavede jeg møbler til mit eget værelse, og senere kom skolekammerater og bestilte møbler hos mig, som jeg håndsnedkererede derhjemme på min fars hobbyværksted. Det, jeg laver i dag, har jeg faktisk lavet lige siden. Min mor lavede keramik, vævede med plantefarvet garn og arbejdede med læder, syede tøj, porcelænsmaling, tegning, tryk, hvilket naturligvis har startet min store interesse for håndværk i en tidlig alder. I folkeskolen havde jeg en god sløjdlærer, og lige siden har min passion været træ og snedkerhåndværk, samt muligheden for at skabe gode møbler til andre.” – Jesper Holm